Lua-protokoller
Vi har bevidst valgt at holde det enkelt. Vi har tre protokoller, men anbefaler, at du starter med Lua Core, da vi tror på, at reel forandring kræver tid, kontinuitet og et rigtigt kendskab til dig.
To sessioner. Et klart udgangspunkt.
Lua Essentials er for dig, der ønsker et fokuseret, evidensbaseret kig på én udfordring — hvad enten det er fordøjelse, hormoner, energi, søvn, angst eller stress.
Du møder én af vores læger til to konsultationer. Vi lytter grundigt, tager blodprøver og giver dig konkrete svar og en målrettet behandling.
Pris: 8.500 kr. Inkluderer basis blodprøvepakke.
Lua Core er for dig, der vil forstå din krop på et dybere plan og arbejde systematisk med din sundhed over tid.
Du har adgang til hele vores team. Kristine guider dig igennem hormoner, fordøjelse, energi, søvn og hud. Christina arbejder med de psykologiske og neurale mønstre, der holder dig fast. Fulvia taler med dig om det liv du lever — og det liv du ønsker at leve.
Vi mødes mindst én gang om måneden i seks måneder, men tilpasser os dit liv. Hver konsultation varer minimum en time. Og mellem vores møder kan du altid kontakte os.
Efter hvert besøg har du adgang til vores Medical Restitutional Zone — et rum designet til at regulere nervesystemet og understøtte kroppens egen restitution.
Mens du er i forløb, inviteres du løbende til talks og samtalesaloner i Lua Health.
Pris: 25.000 kr. Inkluderer bred blodprøvepakke.
Tolv måneder. Vores mest dybdegående protokol.
Lua Signature er for dig, der ønsker tæt sparring og løbende monitorering over et helt år. Det er for dig, der motiveres af data — og som ved, at varig forandring tager tid.
Forløbet er bygget op som Lua Core, men med et ekstra lag inkluderet: relevante laboratorietests tilpasset dig personligt, eksempelvis hormon- eller tarmpanel. Vi monitorerer din udvikling løbende og analyserer dine egne sundhedsdata (f.eks. fra Oura Ring, Clue eller Apple Watch) og justerer din protokol undervejs i takt med din krop, dit liv og dine mål.
Efter hvert besøg har du adgang til vores Medical Restitutional Zone — et rum designet til at regulere nervesystemet og understøtte kroppens egen restitution.
Du følges af Kristine, Christina og Fulvia. Vi mødes mindst én gang om måneden. Og du har adgang til at kontakte os imellem samtalerne.
Pris: 55.000 kr. Inkluderer blodprøver og relevante laboratorietests. Ratebetaling i op til 12 rater.
Hos Lua Health lytter, tester og følger dig, så vi kan hjælpe dig med at forstå din krop og leve bedre i den.
Vores tre protokoller er bygget op omkring det samme fundament: grundige undersøgelser, løbende opfølgning og læger der rent faktisk lærer dig at kende.
Vores klinik er indrettet efter principper om neuroæstetik og salutogenic design. Det betyder naturlige materialer, varmt lys og en atmosfære, der aktivt understøtter kroppens og nervesystemets evne til at hele sig selv.
Rummene er skabt i samarbejde med arkitekt Pia Dyrendahl.
Hvorfor vælge Lua Health?
Tid til at blive hørt Alle vores lægekonsultationer varer mindst en time.
Protokoller forankret i data Vi arbejder med over 60 biomarkører, kropsanalyse og avancerede laboratorietests.
Medical Restitutional Zone Efter dine konsultationer kan du bruge vores Restitutional Zone: et rum designet til at give kroppen og nervesystemet tid til at restituere. Her tilbyder vi vagusnervestimulation, neural dybde-restitution og red light therapy. Tre klinisk funderede behandlinger der aktiverer det parasympatiske nervesystem, understøtter cellernes energiproduktion og fremmer mental klarhed. Undervejs måler vi din hjerterytmevariabilitet i realtid.