FAQ

  • Nej. Hos Lua Health er der plads til de små bekymringer og de store spørgsmål. Intet er for stort eller for småt. Vi møder dig, hvor du er, og hjælper dig videre så godt vi kan.


  • Ja. Mange af dem, vi arbejder med, er ikke syge. De vil bare gerne forstå deres krop bedre, forebygge det, de kan, og have mere energi i hverdagen. Et Lua-forløb er lige så meget for dig, der vil holde dig rask, som for dig med konkrete udfordringer.

  • En helbredsundersøgelse er et øjebliksbillede. Du får et lægetjek og en rapport med hjem. Et forløb hos Lua Health er noget andet. Vi starter med fundamentet — lægeundersøgelse, blodprøver, kropsanalyse og kondital. Men vi stopper ikke der. Vi følger dig over tid, ser mønstre og tilpasser løbende i takt med din krop, dit liv og dine mål. Du behøver ikke vælge mellem at blive tjekket grundigt og fulgt tæt. Lua-forløbet er begge dele.

  • Vi arbejder med både det, der kan mærkes, og det, der kan måles. Det du kan mærke, er ting som energi, søvn, fordøjelse, humør og ro i kroppen. Det vi kan måle, er dine blodprøver og biomarkører, der viser, hvordan din krop reagerer over tid. Vi følger begge dele undervejs og justerer din protokol, når der er brug for det. Derfor ved du løbende, hvor du står og hvad der rykker sig.

  • Ja. Vi tilbyder onlinesamtaler. Nogle undersøgelser kan vi dog kun foretage på klinikken, og vores Medical Restitutional Zone kræver også, at du er her. Derfor foretrækker vi, at mindst én af dine samtaler foregår fysisk hos Lua Health. Resten er op til dig.

  • Ja. Som læger arbejder vi under tavshedspligt, og vi har udvidet den, så den gælder alle medarbejdere i Lua Health.

  • Nej. Vi udskriver ikke medicin. Ikke fordi vi er imod medicin, men fordi vores kompetencer ligger inden for sundhed og forebyggelse, og de tiltag, hvor du støtter kroppen og hjernens fysiologiske processer naturligt.

  • Nej. Vi arbejder uden for det offentlige sundhedssystem og kan derfor ikke henvise dig til forløb i sundhedsvæsenet. Men vi rådgiver dig om, hvilken vej der giver mening at gå; både indenfor og udenfor det offentlige system.

  • Lua Health er et supplement til din egen læge; ikke en erstatning. I Lua Health har vi mulighed for at arbejde med dig i et forløb omkring de helbredsudfordringer eller bekymringer, som kan være svært i en typisk tidspresset lægekonsultation. Vi tænker hele din hverdag og levede liv ind i dine behandlinger, og understøtter kroppen og hjernens fysiologiske processer naturligt.

    Vi har ikke mulighed for at varetage akut opstået sygdom.

  • Dine oplysninger opbevares sikkert. Vi arbejder under EU's databeskyttelsesforordning (GDPR), så dine data er beskyttet i al kontakt med Lua Health. Vi arbejder desuden under tavshedspligt.

  • Lua Health er grundlagt af lægerne Christina Figgé-Morison og Kristine Bissenbakker samt Fulvia Kryger. Christina og Kristine står for den lægefaglige kerne med speciale i funktionel medicin, klinisk mental træning og forebyggelse. Kristine har desuden en ph.d. i livskvalitet hos mennesker med kroniske sygdomme. Fulvia er kreativ iværksætter og står bag The Glow Inst.; et sted, hvor ro, livskvalitet og meningsfuld forandring har været omdrejningspunktet siden 2017. Sammen har vi skabt en lægeklinik og tænketank, hvor klassisk lægefaglighed møder en langsommere, mere menneskelig tilgang til helbred. Alle forløb ledes af læger.

  • Det afhænger af, hvilket forløb du vælger. Vores forløb starter fra 8.500 kr. og tilpasses dit behov. Se alle forløb og priser her.

  • Ja. Alle vores forløb kan betales i rater. Raterne deles op svarende til antallet af måneder, du er i forløb hos os.

  • Det afhænger af din forsikring. Vi anbefaler, at du kontakter dit forsikringsselskab for at afklare dine muligheder. Bemærk, at behandlingen som regel skal forhåndsgodkendes, før den påbegyndes. Vi sender gerne den dokumentation, dit forsikringsselskab har brug for.

  • Det afhænger af, hvilken protokol du vælger. Vi har tre:

    • Lua Essentials består af to konsultationer og er for dig, der ønsker et fokuseret kig på én udfordring.

    • Lua Core strækker sig over seks måneder med mindst én konsultation om måneden.

    • Lua Signature er vores mest dybdegående protokol og følger dig over et helt år.

    Vi anbefaler de fleste at starte med Lua Core, fordi reel forandring kræver tid, kontinuitet og et rigtigt kendskab til dig. Se alle protokoller her.

  • Mange vælger at fortsætte i en af vores længere protokoller, f.eks. fra Lua Essentials til Lua Core, eller fra Lua Core til Lua Signature når de mærker, at de gerne vil arbejde videre i dybden. Andre vender tilbage, når livet ændrer sig, eller når der er brug for et nyt pejlemærke. Vi tilpasser det til dig. Og du er altid velkommen til at skrive eller ringe, hvis du har brug for et enkelt spørgsmål besvaret undervejs.

  • Hos Lua Health varer en konsultation altid minimum en time. Det er et bevidst valg. Vi kan ikke lære dig at kende på ti minutter, og vi kan ikke arbejde systematisk med din sundhed, hvis vi har travlt. Tid er det vigtigste fundamentet for vores arbejde.

  • Vi har brug for at lære dig at kende, følge dine data over tid og se, hvordan din krop reagerer på de ændringer, vi arbejder med. Over et forløb har vi mulighed for at støtte dig så forandringerne bliver en naturlig del af dit levede liv.

  • Det er forskelligt. Nogle mærker noget allerede efter de første uger; bedre søvn, mere overskud, mindre uro. Andre ting tager længere tid. Vi arbejder med det, der kan mærkes, og det, der kan måles, så du ved, hvor du står undervejs.

  • Det starter med en uforpligtende samtale, hvor vi lærer dig og din situation lidt at kende. Herfra lægger vi en plan sammen. Du kan booke samtalen på vores hjemmeside eller skrive til os.

  • Din første konsultation varer mindst en time. Vi lytter grundigt til din historie, dine symptomer og det liv, du lever. Vi taler om, hvad du gerne vil opnå, og hvilke undersøgelser der giver mening at starte med. Du går herfra med en fornemmelse af, hvor vi skal hen og vi tager os tid til at svare på alt det, du gerne vil vide.

  • Inden dit første besøg sender vi dig et kort spørgeskema, så vi kan forberede os ordentligt til samtalen. Hvis du har tidligere journaler, blodprøvesvar eller en liste over medicin og kosttilskud, må du gerne tage dem med. Du behøver ikke forberede andet; vi tager den derfra.

  • Afbud og ændring af tid

    Vi sætter tid til side til dig, og vi glæder os til at se dig.

    Hvis du har brug for at aflyse eller ændre en aftale, beder vi dig kontakte os så tidligt som muligt, og gerne mindst 24 timer før din aftale, på hello@luahealth.dk.

    Der er ingen gebyr ved aflysning eller ændring af tid. Ved udeblivelse, hvor vi ikke har hørt fra dig, og du ikke møder op, opkræves et gebyr på 950 kr.

    Vi har forståelse for, at uforudsete omstændigheder kan opstå. Kontakt os altid på hello@luahealth.dk, så finder vi en løsning sammen.

  • Hvis du kommer med offentlig transport:

    Lua Health ligger 10 minutters gang fra Hillerød station.

    Hvis du kommer i bil:

    Der findes gratis parkering to steder: Ved Batzkes Bakke, ca. 8 minutters gang fra Lua Health, samt ved Rendelæggerbakken, som er 14 minutters gang igennem den smukke slotshave.