Om os

Lua Health er en privat lægeklinik og tænketank dedikeret til at udforske, hvad det egentlig vil sige, at leve godt.

Bag Lua Health står læge og ph.d. Kristine Bissenbakker, læge Christina Figgé-Morrison og Fulvia Masotti Kryger.
Vi holder til i en solrig herskabslejlighed ved barokhaven i Hillerød.

I Lua Health har vi tid. Ingen konsultation varer under en time. Og du går altid herfra med en plan, et roligere nervesystem og løbende støtte.
Vi arbejder ud fra at psyken, nervesystem, hormoner, fordøjelse og immunsystemet hænger uløseligt sammen og påvirker hinanden – den videnskabelige tilgang der kaldes psyko-neuro-endo-immunologi (PNEI). Vi kombinerer functionel medicine og evidensbaserede neurovidenskabelige metoder med en compassion-baseret tilgang - altid med udgangspunkt i det liv, du faktisk lever.

Alt starter med dig. Ikke med en diagnose. Ikke med en liste over symptomer. Men med en rigtig samtale, tid til at lytte og et ønske om at forstå sammenhængen i dit liv og din krop.

Vores historie og filosofi

Vi så det samme. Igen og igen: Mennesker, der kom ind ad døren med årevis af symptomer hobet op i kroppen, og årevis af at være blevet sendt hjem uden svar. Mennesker, der havde lært at dosere, hvad de sagde til lægen og begyndte at tvivle på sig selv, fordi der ikke var tid nok.

Det er ikke din skyld. Det er et system og en verden, der har travlt.

Vi har arbejdet i og omkring livskvalitet og videnskab på forskellig vis. Og vi har set det samme hul: Verden mangler tid. Men det mangler også nysgerrighed og et smukt sted, hvor hele historien er velkommen; ikke kun de mest presserende symptomer.

Lua Health er vores svar på det.

Kristine Bissenbakker, læge og ph.d.

Kristine har altid interesseret sig mere for sammenhængen og konteksten end for det isolerede symptom. Gennem sin forskning og arbejdet som functional medicine læge har hun mødt utallige mennesker, hvis kroppe vidste noget, som ikke blev lyttet til. Hun bringer dyb klinisk faglighed, nervesystemforståelse og en evne til at skabe ro i rummet.

Christina Figgé-Morrison, læge

Christina er optaget af, hvad der sker i kroppen og hjernen, når vi er under vedvarende belastning, og hvad der skal til for at vende det. Hendes tilgang er evidensbaseret, lægefaglig og varm. Ved neurovidenskabelige og psykologiske metoder, er hun den der skaber dyb forståelse for din krops behov, og støtter dig i at omsætte indsigt til reel forandring.

Fulvia Masotti Kryger, skribent

Fulvia har i årevis arbejdet med livskunst, selvomsorg og det gode arbejdsliv. Hun ved, at helbred ikke kan adskilles fra det liv man lever; fra drømmene, presset, det man ikke siger højt. I Lua Health tilbyder hun samtaler om det, der måske er sværest at få tid til i en travl hverdag: meningen, retningen og det liv, du egentlig ønsker dig.

Sammen er vi noget, der er svært at finde andre steder. Lægefaglig tyngde og menneskelig nærhed. Og tid nok til at tale, lytte og handle.

Vi holder til i en solrig herskabslejlighed ved barokhaven i Hillerød. Det er ikke tilfældigt. Omgivelserne påvirker din sindstilstand. Og vores ønske er, at du mærker fra det øjeblik, du træder ind, at her er anderledes.